Renæssancen 1460 - 1650, Spanien

Under anden halvdel af 1500-tallet blev en mere behersket stil promoveret gennem det indflydelsesrige hof hos Spaniens Phillip II. Især mænd bar meget få smykker, mens der under Englands Elisabeth I’s lange regeringstid blev lagt vægt på en ekstravant udsmykning af kvinder.

Opdagelsesrejsene sponsoreret af det spanske og portugisiske hof mod slutningen af 1400-tallet, påvirkede handlen med ædelstene markant. Columbus’ opdagelse af Den Ny Verden i 1492, forøgede de magre forsyninger af smaragder i Europa og tilsammen med store mængder af guld og sølv fra Sydamerika, bidrog disse ædelstene til Spaniens umådelige rigdom.

Før den spanske erobring fandtes mange forskellige kulturer i Syd- og Mellemamerika. Deres tilknytning til naturen ses i stilen i deres personlige udsmykning, som ofte blev båret som en beskyttelse mod fjendtlige kræfter eller de blev ofret for at behage deres guder. Disse jadeøreringe med drejede guldperler er et eksempel på smykker som fandtes i Sydamerika før Columbus.

Efterhånden hjemtog spanierne færre lokale færdiglavede smykker og koncentrerede sig i stedet for råmaterialet. Især imponerede smaragderne europæerne, som ikke var vant til at se dem i så klar grøn farve og i de størrelser, men også jade og andre stene havde stor interesse. Guld og sølv blev udvundet og lokale smykker blev omsmeltet. Det hele blev hjembragt til forarbejdning i Spanien.

Barcelona blev hovedsædet for handelen med ædelstene, og her udvikledes det blomstrende guldsmedelaug, hvis fortegnelser inkluderede de vigtige designserier af lærlingearbejder kendt under navnet Llibris de Passanties.


Illustration: Columbus ankommer til den nye verden 1492

 

preload spinner