Afrikanske Vægtlodder og Smykker

De Afrikanske Vægtlodder

To af vores nye smykker er i denne uge vægtlodder, der kommer fra Ghana i Afrika, hvor Danmark indtil 1850 havde besiddelser.

Danmark-Norge havde fra 1658 til 1850 flere besiddelser på Guldkysten i Afrika.

Der blev etableret plantager og købt guld, elfenben samt slaver, som blev sendt til de dansk-vestindiske øer.

Illustration øverst til højre: Dansk flagskib henter slaver på Guldkysten

I denne handel indgik den lokale skik, at handle med guldstøv som blev vejet med den enkeltes eget vægtlod.

Her vises 2 kopier af originale ca. 200 år gamle vægtlodder.



Illustration herover: Afrikansk sandal vedhæng, oprindelig benyttet som vægtenhed. Ofte identificeres sådanne vægtenheder med asantefolket. De benyttedes tidligere som vægte til måling af guldstøv og var gjort i messing. Anvendes i Ghana og Elfenbenskysten. Den er af messing og har været benyttet til vejning af guldstøv. Originalen befinder sig i dag i samlingen på Smithsonian National Museum, afdeling for Afrikansk kunst, USA. Smykket kan købes her.





Illustration herover: Afrikansk sankofa fugl skulptur. Hver part i en handel ville tjekke guld ved hjælp af deres egne lodder. Fuglens positur er typisk for en sankofa-fugl. Den henviser til ordsproget om det kloge i, at se tilbage og til at vide hvordan man kan komme videre. Den viste figur er afstøbt fra en sankofavægt fra samlingen i Smithsonian National Museum of African American Art som dækker perioden fra 1700 til 1900. Smykket kan købes her.

Fra guldhandel til plantagedrift

Danmarks engagement på Guldkysten kan deles i 3 historiske perioder:

1658-1690: Guldhandel
I den tidligste periode handlede danskerne overvejende med guld fra Afrika.

1690-1803: Slavehandel
Hovedaktiviteten var handel og transport af slaver.

1803-50: Plantagedrift
Efter den officielle danske afskaffelse af de atlantiske slavetransporter søgte
man at finde nye handelsvarer, som kunne eksporteres fra Guldkysten. Man
forsøgte sig med plantagedrift på Guldkysten, som bl.a. Frederiksgave er et
eksempel på.

Nationalmuseets engagement i Ghana

"Danskerne handlede siden 1600-tallet med tekstiler, spiritus, krudt, våben - og med slaver i Ghana. En række forter og siden plantager blev opført, og her levede, døde og handlede danskerne i næsten 200 år. Guldkysten blev aldrig en egentlig dansk koloni, men til trods for dette har vi en fælles historie, som har haft betydning for landenes indbyrdes forhold helt op i nutiden. Det er denne fælles historie der nu bliver gjort til genstand for forskning og formidling i Nationalmuseets Ghana Initiativ." (Cit. Www.natmus.dk).



Illustration herover: Den nyopførte plantage Frederiksgave, som blev opført første gang i 1803, da Danmark afsluttede 150 års slavehandel i Ghana.

Plantagen Frederiksgave

Den tidligere danske, kongelige plantage Frederiksgave, 25 km nord for Ghanas hovedstad Accra, har i de seneste år være genstand for livlig aktivitet som Nationalmuseet igangsatte i 2005. Ruinen af Frederiksgave, som lå skjult under jord og planter, blev i 2005 målet for udgravninger og Frederiksgave er siden blevet genopført ud fra arkæologiske undersøgelser og gamle beskrivelser. I 2007 stod plantagebygningerne færdige som et moderne udstillings- og besøgssted.

I 1831 opkøbte den danske guvernør på den danske stats vegne "skøde" på den nyanlagte plantage Bikuben inklusive de tilhørende 32 slaver. Plantagen blev omdøbt til Frederiksgave, efter den daværende danske konge Frederik VI. Ved senere tilkøb af jord blev den på 163 acres.

Plantagen Frederiksgave blev officielt opført i 1832 og foræret af Frederik VI til danskerne på Guldkysten, dels til plantagedrift og dels til rekreation. I dag vidner bygningerne på Frederiksgave om de sidste 20 års historie af den knap 200-årige periode fra 1658 til 1850, hvor danskere handlede, levede og døde på Guldkysten.



Illustration herover: Fortet Christiansborg på Guldkysten i Afrika

Fort Christiansborg

Fort Christiansborg, nu Osu Castle, var det største danske støttepunkt på Guldkysten i det nuværende Ghana. Fortet blev bygget i 1661 og skiftede ejer flere gange, men var det meste af kolonitiden på danske hænder. I 1850 solgte Danmark sine besiddelser i Afrika. Bygningen anvendes i dag som Ghanas præsidentplads og er benævnt efter distriktet Osu i det centrale Accra.



Illustration herover: Afrikanske handlende

Enden på historien

De danske kolonialister handlede først og fremmest med de lokale afrikanske konger for bl.a. at indgå alliancer således, at de kunne etablere sig på den afrikanske kyst. I løbet af de næsten 200 år, danskerne opererede under danske kongers ordrer på Guldkysten, opførtes syv danske forter og mere end ti plantager.

Da Danmark i 1803 officielt forbød denne transatlantiske slavehandel ledte man efter nye, mere humane, indtægtskilder. Plantagedrift var oplagt, og med brug af slaver blev der gjort forsøg med at dyrke sukkerrør, tobak, indigo, kaffe mv. I 1850 solgte man alle de danske besiddelser på Guldkysten til England, men vægtlodderne benyttedes uanfægtet under hele perioden helt op til 1900-tallet.



Illustration herover: Tuareg kors