Kvinden i oldtidens Egypten
Kvindens rolle i oldtiden
Selvom vi ikke har sikker dokumentation på, at der i prædynastisk Egypten (3.500 f.Kr.), eksisterede en moder-gudinde, så er der noget der tyder på, at kvinden havde en særlig høj status og at hun dyrkedes.
Ifølge egyptologen Caroline Graves-Brown har der før faraonernes ankomst været et Egypten, uden klare skel mellem kvinder og mænds status, sammenlignet med de senere dynastier ca. fra (3.100 f.kr.). På megen dekoreret keramik fra ca. 3.500 f.Kr. vises en kvinde med opløftede hænder og brede hofter, som i en dans. Senere, under dynastierne sås ofte kvinder dansende i grupper, men de predynastiske er altid dansede alene, og med mænd der følger hende.
Andre vidnesbyrd om kvindens høje status ses i de mange kvindegrave fra 3.500 f.Kr. Der findes flere fine genstande i kvindegrave end i mandsgrave. I Naga ed Deir gravpladsen ses afbildninger af kvinder og mænd hvor størrelsen er ens, selvom det var kotyme at fremstille dem med højere status som større.
Det er mænd der i århundreder har domineret arkæologi og historiefremstilling, så det er måske ikke mærkeligt, at kvindens position og status ikke er fremhævet. Men de sidste 30 år har forskningen måtte revidere megen historiefortælling og gøre kvindens rolle mere synlig. Women in prehistory har været et tema siden og det gælder også kvinden i rollen som opfinder, som videnskabskvinde, og i politik, kunst, kultur osv.
På vores egen himmelstrøg har vi også til gode, at se mere principielt på kvindens rolle i historien. Vi kan starte med Egtvedpigen (14.årh. f.Kr.) dansk bronzealder fra ca. 1.700 - 400 f.Kr. Egtvedpigens skørt og bæltespænde kender vi fra samtidige bronzestøbninger og de viser en kvinde der foretager badutspring, bagslæns saldo, og de bærer samme snørreskørt og spænde som Egtvedkvinden. Måske har de været hellige dansere ligesom Egyptens prædynastiske gudinde.
Vi ser frem til, at forskningen yderligere kan belyse kvindens status i predynastisk Egypten såvel som i oldtidens Danmark.
Anders Holm
Mag.Scient. i antropologi
Selvom vi ikke har sikker dokumentation på, at der i prædynastisk Egypten (3.500 f.Kr.), eksisterede en moder-gudinde, så er der noget der tyder på, at kvinden havde en særlig høj status og at hun dyrkedes.
Ifølge egyptologen Caroline Graves-Brown har der før faraonernes ankomst været et Egypten, uden klare skel mellem kvinder og mænds status, sammenlignet med de senere dynastier ca. fra (3.100 f.kr.). På megen dekoreret keramik fra ca. 3.500 f.Kr. vises en kvinde med opløftede hænder og brede hofter, som i en dans. Senere, under dynastierne sås ofte kvinder dansende i grupper, men de predynastiske er altid dansede alene, og med mænd der følger hende.
Andre vidnesbyrd om kvindens høje status ses i de mange kvindegrave fra 3.500 f.Kr. Der findes flere fine genstande i kvindegrave end i mandsgrave. I Naga ed Deir gravpladsen ses afbildninger af kvinder og mænd hvor størrelsen er ens, selvom det var kotyme at fremstille dem med højere status som større.
Det er mænd der i århundreder har domineret arkæologi og historiefremstilling, så det er måske ikke mærkeligt, at kvindens position og status ikke er fremhævet. Men de sidste 30 år har forskningen måtte revidere megen historiefortælling og gøre kvindens rolle mere synlig. Women in prehistory har været et tema siden og det gælder også kvinden i rollen som opfinder, som videnskabskvinde, og i politik, kunst, kultur osv.
På vores egen himmelstrøg har vi også til gode, at se mere principielt på kvindens rolle i historien. Vi kan starte med Egtvedpigen (14.årh. f.Kr.) dansk bronzealder fra ca. 1.700 - 400 f.Kr. Egtvedpigens skørt og bæltespænde kender vi fra samtidige bronzestøbninger og de viser en kvinde der foretager badutspring, bagslæns saldo, og de bærer samme snørreskørt og spænde som Egtvedkvinden. Måske har de været hellige dansere ligesom Egyptens prædynastiske gudinde.
Vi ser frem til, at forskningen yderligere kan belyse kvindens status i predynastisk Egypten såvel som i oldtidens Danmark.
Anders Holm
Mag.Scient. i antropologi
