Stiludvikling med et Kristent Budskab

Stabiliteten i Europa gav også rum for udvikling. Byer var i vækst, universiteter voksede og arkitekturen gennemgik en forvandling fra romansk til gotisk. I Danmark blev der i tiden 1000 – 1250 bygget ikke færre end 2000 stenkirker.

Biskopper og feudalherrer udøvede stadig deres politiske magt og gjorde krav på jordejendom og skatter, men udviklingen kunne ikke standses og ny teknologi, nye designs og håndværk bidrog til skabelsen af en stadig stigende europæisk selvbevidsthed. Dette betød også ændringer i smykkehåndværket.

Kristne symboler dominerede stadig, men den stigende efterspørgsel fra adelen udviklede både nye religiøse og profane stilarter, brug af materialer og værktøjer.

Fra Byzans kender vi de elastiske kæder og niello teknikken. Også filigran teknikken kom til Nordeuropa via det Byzantinske rige. Her er vist et vedhæng fra 1100-årenes Gotland, hvor stilen er profan og Nordeuropæisk. Se i øvrigt tidligere nyhedsbrev vedr. vikingernes krystalsmykker. Kopi af smykket kan købes hos Museum Jewellery.

Indtil det 13. årh. blev ædelstene, som f. eks. ovennævnte bjergkrystal, poleret i cabochon (glat hvælvet) i stedet for facetslebne, hvilket gav bobleagtige former og bløde farver. Men stene blev valgt ikke kun for deres farve, men også for deres indbildte helbredende og spirituelle egenskaber.

Marbodus, Biskop af Rennes i det 11. århundrede, skrev en afhandling om stene og ifølge den inkluderede f.eks. safirens egenskaber ikke kun beskyttelse imod fysiske skader, svindel, frygt og misundelse, men også fremme af fred og forsoning.

Guldsmedenes formåen i den tidlige middelalder udvikledes og blandt deres største mesterværker finder vi emblemer med juvellignende emalje, ofte dekoreret med udsøgte scener i filigranarbejde. De fleste af disse var scener fra det Ny Testamente og fra helgeners livsforløb.




Illustration på forrige side: Halskæde med bjergkrystal, Gotland, 1100-tallet
Illustration herover: Byzantinsk - Pave Gregorio IX af Rafael